Forsiden

                    Motion i uge 47 og yoga i uge 48

Fredag d. 25. november, kl. 16.30 – 17.30: Hockey for voksne i gymnastiksalen

Lørdag d. 26. november, kl. 10.00 – 11.30: Svederen i gymnastiksalen.

Husk også, at der er yoga søndag d. 4. december i hallen på skolen, hvor vi får besøg af den fantastiske og dygtige yogainstruktør Anne Marie Øland fra det tidligere “Sofiendal Yoga”.

Hun vil føre os igennem 1 1/2 times yoga for alle, der kan mærke, at de trænger til at blive strukket ud på alle ledder og kanter :) . Hun medbringer eget udstyr og er derfor
interesseret i at vide, hvor mange vi bliver. Derfor bedes I senest d. 2. december tilkendegive på Facebook, om I forventer at deltage.

Yoga for Alle, søndag d. 4/12-16 kl. 10.00 – 11.30.
Gratis for medlemmer af motionsklubben.
Ikke medlemmer kr. 50,00.

Vel mødt til aktiviteterne!

____________________________________________________

Kontingent 2016

Vi er nu kommet godt i gang med forårets program, og det er derfor også blevet tid til igen at betale kontingent. Beløbet udgør for hele 2016:

50 kr. for børn til og med 12 år – og 100 kr. for alle øvrige medlemmer.

Det er nu blevet endnu nemmere at betale kontingentet: Du kan nemlig betale med mobile pay eller swipp til 60928020. Du kan dog også indbetale beløbet på Nordjyske Banks konto 8461-1011606. Uanset hvilken betalingsform du vælger, så husk venligst navn og adresse på indbetalingen.

 _____________________________________________________________

Sønderholm Motionsklub på facebook

Så er Sønderholm Motionsklub kommet på facebook!! Betina Kowalski har været så venlig at oprette siden “Sønderholm Motionsklub” som en lukket gruppe, hvor I alle er meget velkomne. Siden er oprettet for at gøre det lettere at lave træningsaftaler med øvrige medlemmer. Aktivitetskalenderen er naturligvis også at finde på siden.

God fornøjelse med siden!

_______________________________________________________

Vedr. fortsat tilladelse til at motionere i Sønderholm Plantage.

Bestyrelsen i motionsklubben har besluttet, at det er nødvendigt at indskærpe, at de aftaler, der er blevet lavet med lodsejere og jægere omkring adgang til Sønderholm Plantage, skal respekteres. Der er flere, der er blevet kontaktet af jægere, når de har været i plantagen, og der har bl.a. været en utilfredshed med, at ikke alle jægere var blevet hørt og ikke ubetinget havde accepteret de forhold, der var blevet givet til os motionister.

Det kan være svært at opnå kompromis på alle områder, og man kan ikke forvente, at de, der forsøger at koordinere/kæmpe for en fornuftig aftale, kan og vil blive ved med at gøre det, hvis presset fra den anden side bliver for stort, eller de indgåede betingelser ikke overholdes.

Lodsejere i Sønderholm Plantage havde samlet accepteret at åbne plantagen én dag for MTB-maraton, hvilket har betydet, at vi nu efterfølgende har et stort antal MTB-besøgende i plantagen, der ikke er bekendt med aftalerne, og for lodsejere og jægere er det selvfølgelig ikke let at forstå – de ser kun ”MTB-ryttere, der bryder aftalerne”. Når/hvis vi er i plantagen, skal vi forsøge at hjælpe med at understrege disse aftaler for udenforstående.

Det kan ikke understreges nok, at vi skal respektere de aftaler, der er lavet omkring adgang, perioder og områder/veje, der må anvendes, og især vil det være uholdbart, hvis der er folk fra Sønderholm Motionsklub eller andre, der er bekendt med reglerne, der bliver erkendt som regelbrydere. Det gælder både i den østlige del af skoven, hvor vi er helt uønskede, eller hvis vi træffes uden for de godkendte spor i den vestlige del. Det vil komme til at ramme os alle Smile.

Venlig hilsen Sønderholm Motionsklubs Bestyrelse

_________________________________________________

 

Der er lukket for kommentarer.